Quantcast
Channel: Alice´s Eventyrland
Viewing all articles
Browse latest Browse all 127

Dejlige sensommer

$
0
0


Mild luft og blid sol. Hvert år i sensommeren rammes jeg af en helt særlig glæde, og selvom den ikke er uden en smule vemod, så tror jeg næsten at jeg holder allermest af denne årstid. 
Jeg elsker min Junihave, og ligeledes forår og højsommer, men det er iblandet en masse forventnings glæde... lige nu derimod, føler jeg en stille glæde som både rummer indre balance og taknemlighed.

Sommeren har været som jeg bedst kan lide den, ikke for varm & for tør! Selv i sparsom sol er min have 5-10 grader varmere end ude i det fri, så her er ulideligt i hedebølger. Kun et enkelt tordenvejr ramte plet, ellers er de fleste sorte skyer lige så stille gledet forbi og der har været skybrud flere steder omkring os. 

Som man kan se på billedet øverst, har det været en rigtig god rosen-sæson her, bortset fra at den fugtige varme har givet en del meldug. I midten af Juli havde vi til min overraskelse reelt tørke, jorden var knastør hele vejen ned i det hul jeg gravede til en rose, så det kan også have været medvirkende til melduggen, men heldigvis er bedene regnet godt igennem siden da.



Det her skønne syn af Virginsk ærenpris 'Fascination' sammen med Violfrøstjerne, Floks og Hestemynte, havde jeg sådan glædet mig til at gense, men... Nope!
I år valgte 'Fascination' at blomstre sammen med roserne i Juli, så den stod og så rigtig kedelig ud midt i Augustfesten, og Violfrøstjernen led under invasion af geranium (som nu er fjernet) sååee... "Bedre held næste år":


Sommerfuglebuskene har virkelig levet op til deres navn i år, på solskinsdage myldrede det med sommerfugle i haven:


Jeg er meget glad for at have fået plads til krukker på morgensol-pladsen, navnlig Skærmliljerne syntes jeg er uundværlige her i sensommeren. Det er ekstra smukt med de fine Spanske Bakkestjerner, som er selvsåede fra en anden krukke, under vinterophold i drivhuset for nogle år siden, og de er bare blevet smukkere og mere fyldige med tiden:


Jeg elsker Lathyrus 'Spencer's rige blå-lilla flor! Farven er meget lig den blå Skærmlilje, men den minder også om midsommerens blåklokker og Geranium, så den strækker følelsen af højsommer til langt ind i sensommeren:


Lathyrus vokser stolpe op og stolpe ned, giver en masse farve og frodighed, som passer godt ind i den øvrige August blomstring:


Gertrude Jekyll er så smuk sammen med 'Spencer's farvetoner.

Der er så mange August vækster som jeg slet ikke kan undvære, og heldigvis remonterer roserne midt i sensommer farveorgiet:


Queen of Sweden og Scepter'd Isle sammen med...

Lythrum salicaria, Kertepileurt og Violfrøstjerne 'Hewitt's Double'


Det er en vidunderlig tid på året, og skønheden ved de første tågede morgener, vækker både minder, beundring og lidt vemod...





Lad os håbe at September bliver mild og solrig, så vi kan nå at blive mætte af sommer inden de mørke måneder. Jeg ønsker jer ihvertfald en strålende September! :-)



Viewing all articles
Browse latest Browse all 127

Trending Articles


Sælges: Dali Grand Diva basenheder (Højttaler-enheder)


DIY - Hæklet bil og flyvemaskine


Sælges: Luxman T112 (Tuner)


Sælges: Delperion Sinope (Højttalere)


Sælges: Reson Domo (HiFi Møbel)


Sælges: Dantax Utopia 5 (Højttalere)


Sælges: T+a Ph-G10 (RIAA)


Sælges: Westra (Højttaler-enheder)


BRODERET KLOKKESTRENG MED ORDSPROG 14 X 135 CM.


Kan ketoner og aldehyder lave hydrogenbindinger?